Det skrevne
I nullerne begyndte det hele. Forinden var skrivetrangen nærmest ikke eksisterende. Pludselig meldte skrivelysten sig.
Det må have været i det herrens år 2003.
Begivenheder i livet kan have startet processen.
En særlig sindstilstand har fremelsket tekster.
Måske har hjernen blokeret tidligere i livet.
Flittig eller ej. Nu er der opstået noget kreativt.
Der kan så være langt mellem snapsene. Digte kommer ikke væltende hver dag. Der kan gå måneder inden noget brugbart dukker op.
Højskoleophold har været en stor inspirationskilde. Man lige får justeret sin måde at udtrykke sig på.
Lune fredag aften
Lidt om mig selv
Flemming er navnet.
Bor på Østerbro.
Uddannet cand mag fra KUA.
Jeg har noget på hjerte - ofte på skrift i form af tilfældige digte. Det giver mig ro i sindet og giver følelsen af at udrette noget kreativt. Det er blevet et redskab til bearbejdelse af uløste komplikationer, og de øvrige udfordringer, vi som mennesker oplever gennem tilværelsen.
Inspirationen kommer når man mindst venter det. Det endelige digt kan dog være en del anderledes end det tankerne oprindeligt handlede om:
Visne blade
Affald blæsende i vinden
Et æbleskrog eller et par solbriller uden glas
Det hænder, at jeg - midt om natten og nærmest som en søvngænger - må op og nedfælde et par linier til det digt, der trænger sig på.
Nogle bokser, andre klipper hæk og andre igen samler frimærker.....jeg laver digte.
Vågn op når ordene kommer til dig, skriv digtet, før det ændrer karakter og stroferne bliver tandløse og hule. Den poetiske glød skal bevares inden transfervinduet lukker.
- Stemmehavet fra K
- Vistnok Gammel Mønt
- Oralt slim på hagen
- Stress hos nogle ro hos andre
- Primater i flok
- Kropsvæske
- Han hang på fortovet ved stoppestedet
- Benene lå ret frem
- Hovedet hvilede på brystet
- Øldåsen tømt
- Københavns fordrukne sjæle udlever smerten denne lune aften i indre by
Blomstens tårer
Hun havde kræft
Min potteplante græd
Nok fordi jeg fjernede den væk fra lyset
Trist med sygdom i inderkredsen
Det grønne delte det med mig
To dråber på ruden fra en berørt plantes kronblade
Det er nok fri fantasi
Planter er dog levende væsener
Randersgademanden
En beskrivelse af den blinde mand fra trappestenen Randersgade 66
Ofte sidder han på trappestenen i lunt og solrigt vejr i Randersgade på Østerbro. Han klarer selv turen hen til Netto uden blindestok og hjælp fra andre.
Manden holder sig godt og er vel omkring 60 år.
Solbrændt er han, fordi han altid sidder ude i godt vejr.
Hans navn er ukendt, en skæbne blandt mange i vores hovedstad, hvor anonymiteten er fremherskende. Egentlig burde Østerbro Avis lave et portræt af denne mand - her lidt poesi om ham:
Han kan ikke stirre sig blind på noget
Solen får ham ikke til at misse med øjnene
Svært ved at lade sig forblænde af kvinder
Gluggerne er uden liv lig udslukte vulkaner
En grå film af manglende synsindtryk ligger hen over nethinden
Han bevæger sig til Netto med forsigtige skridt en fod ad gangen langs fortovskanten uden blindestok
Vi andre ville gøre det samme i et bælgmørkt rum famlende os frem med strakte arme og hænder til at tage fra med
I godt vejr sidder han på trappestenen får sin D-vitamin og bliver brun
En pæn og slank midaldrende mand der trods alt kan nyde solens varme stråler
Han må dog vende det blinde øje til
Hans øjenhuler er allerede tomme præcis som på det kranium han forvandles til en dag
Hist hvor vejen slår en bugt... Nej, her er et digt om det indre København en lun fredag aften i 2014, hvor vi blev begunstiget af flot sommervejr i en lang periode. En fordel for nattelivet i byen: